Om MovieHouse Ringsted
MovieHouse Ringsted åbnde d. 13. december 2019. En biograf med alt hvad der dertil hører... Og lidt til! Vi er fuldt udstyret med lækre recliner stole i blødt velour, små cafe borde ved hver plads, Dolby Atmos i den store sal og generelt det nyeste indenfor teknik og udstyr. Vi har en helt unik stemning i vores hyggelige cafe, hvor der udover de ting du normalt forbinder med biografturen, også tilbydes lette anretninger, god vin og kolde fadøl. En heltstøbt oplevelse for alle.
Herunder finder du information om følgende emner, som kan være nyttige at læse før du evt. kontakter os:
- Åbningstider
- Sådan kontakter du os
- Beliggenhed og parkering
- Hvem er vi
- Program og film
- Kiosk og cafe
- Teknik og sale
- Handicap og særlige behov
- FAQ - Oftest stillede spørgsmål
ÅBNINGSTIDER
Biografen åbner hver dag "30 minutter før første forestilling".
Det samme er gældende med telefonen. Undtagelsen er dog, når vi afholder Formiddags- og Baby-Bio. I forbindelse med disse forestillinger åbnes der IKKE for telefonen.
Vi har åbent alle årets dage, med undtagelse af nytårsaften.
SÅDAN KONTAKTER DU OS
Det nemmeste og hurtigste er at kontakte billetsalget direkte på telefon 44 94 41 00. Telefonen åbnes hver dag "30 minutter før første forestilling". Bemærk at der i perioder kan være ekstraordinært travlt i biografen, og derfor lidt længere svartid. Men vi skal nok tage den!
Du kan også sende kontoret en mail på: mail@moviehouse-ringsted.dk . Vi besvare disse hurtigst muligt, men du skal forvente en svartid på 1-2 hverdage. Derfor er det heller ikke muligt at bestille eller afbestille billetter på mail. Det skal ske på billetsalgets telefonnummer.
BELLIGENHED OG PARKERING
MovieHouse Ringsted er placeret tæt ved motorvejen (afkørsel 36) tæt ved Ringsted Outlet og som en del af RingStedet Shoppingcenter.
Omkring biografen findes der flere hundrede p-pladser. Vi henviser til at man benytter RingStedets pladser på bagsiden af bygningen. Her findes der også lynladere fra Clever.
MovieHouse finder du desuden i både Hellerup, Helsingør, Hjørring og Slagelse.
MovieHouse Ringsted
Klosterparks Alle 10, lejemål 16
4100 Ringsted
44 94 41 00
mail@moviehouse-ringsted.dk
44 94 41 00
CVR: 40514120
HVEM ER VI
MovieHouse Ringsted bestyres af Daglig Leder Bianca Suadicani og Direktør Morten Stefansen, som varetager alle de administrative opgaver omkring biografen. I dagligdagen vil du som oftest møde en eller flere af vores ca. 20 søde unge medarbejdere, som tager imod dig i billetsalget og indgangen. Vi forsøger sammen hver eneste dag, at gøre netop din biografoplevelse helt speciel.
Tonen er generelt blevet hårdere indenfor handel og service. Så selvom der måtte opstå en uenighed, opfordrer vi alle til at passe godt på vores unge medarbejdere og udvise ordentlighed og respekt for hinanden.
PROGRAM OG FILM
Hos MovieHouse Ringsted vælger vi selv, hvilke film vi viser, og hvordan spilletiderne skal se ud. Vi programsætter ca. 2 uger frem ad gangen og nyeste program vil oftest vises online onsdag.
Vi forbeholder os ret til at ændre i filmprogram, sal og pladstildeling. Berørte gæster vil, så vidt det er muligt, altid kontaktes via telefon.
Bemærk: Så vidt det er muligt vises alle danske titler med undertekster.
Information omkring billetter, priser og lign. finder du her.
KIOSK OG CAFE
I vores kiosk og cafe finder du alt hvad hjertet begærer af slik, popcorn, øl, vand og vin for at gøre biografoplevelsen lidt sjovere. Vi kan tilmed friste med lette anretninger, som kan nydes i vores store og hyggelige foyerområde.
Bemærk: Det er IKKE tilladt at medbringe nogen former for mad, slik, is eller drikkelse, der ikke er købt i MovieHouse Ringsted.
TEKNIK OG SALE
Sal 1: 144 pladser - Laser projektor, Dolby Atmos, Volfoni 3D, Listen Everywhere, SubReader
Sal 2: 79 pladser - Laser projektor, Dolby surround 7.1, Listen Everywhere, SubReader
Sal 3: 53 pladser - Laser projektor, Dolby surround 7.1, Listen Everywhere, SubReader
Sal 4: 54 pladser - Laser projektor, Dolby surround 7.1, Volfoni 3D, Listen Everywhere, SubReader
Alle sale er komplet udstyret med lækre reclinerstole med justerbar fod- og nakkestøtte.
Vi har desuden mulighed for at opfylde specielle tekniske ønsker i forbindelse med leje af sale. Dette kunne være behov for mikrofon, PowerPoint, egne videoer, internetadgang og lign.
HANDICAP OG SÆRLIGE BEHOV
Hos MovieHouse har vi gode forhold for gæster med særlige behov eller handicap. Vi tilbyder bla. SubReader for folk med læsevanskeligheder (virker ikke ved 3D) og teleslynge for hørehæmmede (vha. APP - Listen Everywhere) i alle fire sale, handicapparkering lige ved døren og god adgang for kørestolsbrugere. Det er desuden muligt at benytte ledsagerkort hos os. Kontakt gerne vores billetsalg for yderligere information om kørestolspladser i salene.
BEMÆRK: At der i sal 4 ikke er et gelænder, da trappen er placeret midt i rækkerne. Dette vil fremgå på salsoversigten ved bestilling af billetter på hjemmesiden. Spørg meget gerne vores personale om hjælp, hvis du det kræves for at du kan komme til/fra din plads i salen.
FAQ - OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL
Jeg har gavekort/gavebillet. Kan jeg indløse dem på hjemmesiden?
Ja, i betalingsvinduet under fanen "vælg betalingsmiddel" vælges blot "Indløs gavekort/værdibeviser". Derfra kan du indtaste koden fra dit gavekort og derved bruge det som betaling af din billet
Hvorfor kan jeg ikke se programmet om tre uger?
Vi programsætter ca. 2 uger frem ad gangen og nyeste program vil oftest vises online senest onsdag. Dette sker for altid at have de bedste film og spilletider på programmet for vores gæster.
Kan jeg genbruge mine 3D briller?
3D briller, der er købt i MovieHouse er dine. Du kan sagtens gemme og dermed genbruge disse næste gang du skal i biografen.
Viser I animationsfilm med original tale?
Kun ved ganske få tilfælde har vi mulighed for at vise filmen med original tale. Det er nemlig ikke altid muligt at fremskaffe, men det vil altid fremgå af hjemmesiden, hvilken version der vises.
Hvor gammel skal mit barn være for at se Star Wars i biografen?
Som udgangspunkt må børn, der er fyldt 7 år og er i følge med en voksen, se alle film. Censur vil altid fremgå ved at trykke “Læs mere” ved filmen, og du kan læse mere om aldersvurderinger her.
Uanset om det er regnvejr eller solskin, er vores hyggelige biograf det ideelle sted at nyde en god film.
Husk at du kan starte din biograftur med lækker mad fra vores brede sortiment af lune og kolde retter, samt børnevenlige måltider, som du kan nyde inde i caféen eller ved vores udendørs cafeborde. Vælg mellem et udvalg af lækre øl, vin og drinks, som du gerne må medbringe i biografsalen. Vores indendørs biografsale er designet til maksimal komfort med recliner-stole i alle sale, så du kan læne dig tilbage og nyde en spændende film på det store lærred.
Med et alsidigt filmprogram, der dækker alt fra nervepirrende actionfilm over magiske eventyr for børn til koncert - og musikfilm, er MovieHouse i Ringsted det ideelle valg for enhver filmelsker. Om du leder efter en romantisk aften, en sjov familieudflugt, eller en rørende eller kultural filmoplevelse, har vi noget for dig.
Årligt byder vi mange tusinde glade og tilfredse gæster velkommen. Det er primært gæster fra Ringsted Kommune samt de omkringliggende byer, såsom Sorø, Haslev, Næstved, Roskilde og Køge som besøger os, når de skal i biografen. Så tøv ikke med at lægge vejen forbi, uanset hvor du kommer fra. Om du er på ferie med familien, besøger venner eller bekendte, skal fordrive et par timer eller blot søger nye oplevelser, står vi klar til at give dig en varm velkomst og en uforglemmelig oplevelse.
Velkommen til MovieHouse i Ringsted