Andre Rieus 75 års fødselsdagskoncert: Drømmen lever
ROH 2025: BALLET TO BROADWAY - WHEELDON WORKS
Andre Rieus 75 års fødselsdagskoncert: Drømmen lever
ROH 2025: BALLET TO BROADWAY - WHEELDON WORKS
Events
Cafe-Bio
Opera / Ballet
Begynder-Bio
Vis alle
Cafe-Bio: Svære sandheder

Tirsdag 1. april kl. 19:00
Den legendariske britiske instruktør, Mike Leigh, er tilbage i topform! Med blikket igen vendt mod den engelske arbejderklasse, fortæller han i vanlig tragikomisk facon en menneskelig og intim historie om det moderne familieliv og hvordan vi – selv i de sværeste tider – er i stand til at elske dem, vi kalder vores familie. I hovedrollen ses en storspillende Marianne Jean-Baptiste (Oscar-nomineret for HEMMELIGHEDER & LØGNE), der med en uimodståelig præstation både ryster og rører hjertet. For Pansy føles og leves livet som en lang kamp mod alle andre. Hun er ramt af både fysiske og psykiske smerter, og hendes væren i verden er præget af vrede og konfrontationer. Hun skændes med familien, sin tandlæge, sin læge, ja selv pigen bag kassen i supermarkedet… Curtley, hendes mand, har for længst givet op, alt i mens sønnen Moses lever i sin egen verden og spenderer sine dage med at gå formålsløst rundt i byens gader. Det er kun hendes kærlige søster, Chantelle, som forstår Pansy og er i stand til at konfrontere hende med de svære sandheder, som Pansy gør alt for fortrænge. SVÆRE SANDHEDER har allerede høstet store roser fra adskillige internationale anmeldere og er nomineret til to BAFTA-priser i kategorierne 'Bedste britiske film' og 'Bedste kvindelige hovedrolle'.

Forpremiere: En Minecraft film - DK Tale

Onsdag 2. april kl. 16:30
Velkommen til MINECRAFT-verdenen, hvor kreativitet ikke kun hjælper dig med at skabe - Kreativiteten er afgørende! Fire outsidere – Garrett 'The Garbage Man' Garrison, Henry, Natalie og Dawn – kæmper med almindelige hverdags-problemer, da de pludselig bliver trukket gennem en mystisk portal ind i 'Oververdenen': Et bizart, kubisk eventyrland, der drives af fantasi. For at komme hjem igen bliver de nødt til at mestre denne verden (og beskytte den mod onde skabninger som piglins og zombies), mens de begiver sig ud på en magisk mission med ekspert crafter Steve. Eventyret udfordrer alle fem til at være dristige og finde de egenskaber frem, der gør hver af dem unikke... Netop de færdigheder, de har brug for at trives tilbage i den virkelige verden.